Menu

FYNSK FODBOLDUNI: PÅ OB

image Jens Fønsskov Olsen
Jesper Eriksen
26. november 2021 kl. 07:30
OFFENSIV TRÆNING SOM PÅ ET U-LANDSHOLD

Kom til en spændende aften på OB, når DBU Fyn lægger vejen forbi med Det Fynske Fodbolduni

 

På den tredje aften af dette års fynske fodbolduniversitet vil U18/U19-landstræner, Jens Fønsskov Olsen, vise os nogle offensive elementer i en træning, som han typisk arbejder med på en landsholdssamling for drengene.

Jens Fønsskov Olsen har været U18/U19-landstræner for drenge siden 1. august 2020. I sin ansættelse indgår han i en trænercyklus af to års varighed, som betyder, at han hvert år skifter mellem at være U18- og U19-landstræner, så han følger en årgang i to år, inden han får en ny.

På sin aften på Det Fynske Fodbolduniversitet vil Jens på banen vise nogle offensive elementer, som han typisk arbejder med på en landsholdssamling. Efterfølgende følger han det op med ord og klip indendørs.

  • Jeg ser frem til at besøge Det Fynske Fodbolduniversitet, og jeg glæder mig både til delen på banen, men også til at fortælle om min dagligdag som ungdomslandstræner, og om hvordan jeg synes, at dansk talentudvikling står pt. i forhold til udlandet. Jeg vil også komme lidt ind på, hvordan, jeg tror, spillet udvikler sig, og hvilke krav det vil stille til de spillere, vi skal uddanne, udtaler Jens Fønsskov Olsen.

 

Det praktiske

Jens Fønsskov Olsen gæster Det Fynske Fodbolduniversitet mandag den 13. december 2021. Kurset afholdes i Ådalen hos OB på Sdr. Boulevard 172. Kurset varer fra kl. 18.00-21.00. Tilmeldingsfristen er den 11. december 2021.

 

 

Pris pr. deltager pr. aften kr. 350,-.
Det Fynske Fodbolduniversitet består i sin helhed af fem aftenkurser. Man tilmelder sig den enkelte kursusaften separat, men hvis du tilmelder dig og møder frem til alle fem kurser, får du refunderet prisen på det ene efterfølgende. Du kan læse mere om temaerne for de andre aftener her.

Timerne på Det Fynske Fodbolduniversitet giver dig point til opretholdelse af din B- eller C-licens. Hver kursusaften tæller tre point. Læs mere her

 

OBS! Ønsker man at tilmelde andre fra klubben, kan det gøres i KlubOffice via menuen Uddannelse > Åbne kurser. Dobbeltklik på kurset, søg personerne frem og tilmeld dem.

Luk