Menu

2 U9 hold i aktion søndag

image
Jesper Eriksen
23. maj 2022 kl. 06:02
Middelfart og Marienlyst var værter

U9 A-stævne i Middelfart 

Fokusset i dag var at vi skulle ud og spille god fodbold, og at vi skulle bevæge os for hinanden og vise vores OB-dna

Kamp 1 mod BBB (1-1) 

Vi kommer lidt sløvt fra start, vores afleveringer er ikke særlig gode, og vi sidder slet ikke tæt i vores markeringer. Dette resulterer i at vi er bagud 1-0 til halvleg. Til 2. Halvleg kommer vi ud med et meget bedre udtryk, og vi formår at spille os frem til mange flotte chancer der både resulterer i et mål og 2 stolpe skud. Vi er meget bedre til at løbe for hinanden, og vi vinder vores 1v1 dueller her i anden halvleg. 

Kamp 2 mod OKS (1-0) 

Før kampen snakker vi om at vi skal fortsætte med det gode spil fra 2. Halvleg. Vi kommer også ud til den her kamp med et godt udtryk, og vi spiller rigtig flot fodbold i begge ender. Vi har lidt problemer med at få den over stregen, men da vi endelig får gjort det har drengene også en super god reaktion, og fortsætter det gode spil. Der er lige et par enkelte situationer hvor vi bliver fanget for højt, og OKS får nogle farlige omstillinger vores målmand tager sig flot af.

Kamp 3 mod Svendborg (1-0) 

Vi er super gode til at holde på bolden i den her kamp, vi er gode til at spille bolden ud af pres, og løbe for hinanden. Vores presspil er også super godt i denne kamp. Vi har lidt svært ved at kreerer de helt store chancer i denne kamp, men vi er hele tiden i fin kontrol hele kampen.

Alt i alt en super god dag, hvor drengene fin en god oplevelse og nogle sejre med hjem. Set over hele årsagen var det en ubesejret weekend med 7 sejre og 2 uafgjorte

U9C-stævne i Marienlyst

Dagens fokus bestod af:
- Kvalitet i pasningsspillet
- Sprinte i pres
- Vise OB DNA på banen
OB - Marienlyst (2-2)
Vi kommer lidt skidt ud af startblokken, vi orientere os ikke og lader BM få en del åbne chancer på baggrund af det. Vi er ikke rigtig på bolden i første halvleg men får dog udlignet kort før pausen.
Vi får mere fat efter i 2. Halvleg og kommer meget mere på bolden og kommer også fortjent foran, efter en kavalkade af chancer vores vej.
Vi hviler dog lidt på laurbærrene med vores føring og med 2 minutter igen får BM’s keeper lov til at drible banens længde på baggrund af manglende pres og score til slutresultatet 2-2.
Højby S & G - OB (1-4)
Vi fik snakket om i den korte pause inden kampen at vi skulle prøve at ligge et bedre tryk fra start, og det gav fin pote eftersom vi meget hurtigt kommer på både 1 & 2-0.
Vi går til pause med netop den føring og er egentlig fint tilfredse. Vi får lov at spille forholdsvis uforstyrret udenom deres kæder og bliver ikke rigtig presset på vores halvdel.
Vi kommer også på meget smukt på 3-0 men så sker det samme som mod BM, vi falder lidt for langt tilbage og bliver for tilfredse og dette er Højby ikke længe om at reducere på. Dette fik os tændt op igen og vi får lige vist vores værd ved at score i sidste sekund til slutresultatet 1-4.
OB - B1909 (9-2)
En kamp som vi har lidt blandede følelser med. Vi får ikke rigtig forløst os ordentligt i første halvleg selvom vi scorer 2 mål. Det bliver meget felt til felt fodbold og der er ingen som rigtig er på bolden. B1909 er effektive og scorer på de 2 chancer som de har i 1. Halvleg.
Anden halvleg fik et helt andet billede, B1909 kom aldrig rigtig ud efter pausen og det var kun os som var på bolden, hvorefter vi virkelig viser at vi var det bedre hold ved at score 7 mål i 2. Halvleg.
En særdeles tilfredstillende weekend med U9-årgangen med 3 hold afsted som alle kom hjem ubesejrede med 7 ud af 9 sejre og 2 uafgjorte i alt.
Luk