Menu

Champions Cup 2026 - U8

image
Jesper Eriksen
10. august 2026 kl. 07:37

Søndag deltog OB U8 med to hold i B1913 Champions Cup 2026, et stævne der havde trukket mange stærke modstandere til fra hele landet.

 

Begge hold viste flot spil gennem grundspillet og kvalificerede sig videre til henholdsvis A-spillet og B-spillet - et flot resultat i sig selv mod så bredt og stærkt et felt.

 

Der blev kæmpet mange gode kampe mod dygtige modstandere, og selvom finalen glippede denne gang, var drengene tæt på store ting. 

Vores A-hold manglede kun de sidste små marginaler for at gå videre til semifinalerne, og tabte i gruppespillet til et stærkspillende FCH6100-hold, som til sidst gik hele vejen og vandt hele turneringen.

 

Vi vil også benytte lejligheden til at sende en stor tak til U10-holdet, som vi har arvet vores flotte spilletrøjer af - vi lover at videreføre den gode ånd herfra!

Luk