Dobbelt U10 lørdag

U10 OB (1) v Dalum IF (11-8)
Det blev en kamp hvor vi så 2 hold angribe, og ikke have så meget fokus på det defensive
På en flot efterårslørdag, bød hjemmeholdet Dalum op til dans på bane 4 i Ådalen, mange tilskuer var mødt op og de fik mål for alle pengene.
OB lagde stærkt ud med højt pres som gav en hurtig føring og som gav selvtillid, Dalum vågnede stille og roligt op og kom godt med i kampen.
2.halvleg var samme billede, to hold som var dejlige aggressive frem af banen og fik scoret en masse mål.
U10 OB(2) v ØB (8-9)
Dagens fokuspunkter:
- Overlap og bevægelse for boldholder
- Genpres
Én af 2 målrige kampe i Ådalen lørdag morgen. Dagens modstander var ØB og vi skulle se om vi kunne bygge videre på nogle af de gode takter fra sidste weekend mod Dalum.
Generelt i kampen er det os der sidder på det meste af spillet, men især i første halvleg er det os der har taktstokken. Vores problem bliver til tider at få slutprodukt på vores angreb. For selv i en kamp hvor vi scorer 8 mål er vi ikke helt tilfredse offensivt og føler vi kunne have fået mere med.
Vi går til halvleg med 3-3 og er egentlig fint tilfredse med vores spil. Drengene spiller med mod som er et af vores nøgleord og viser virkelig OB-DNA.
Anden halvleg overlader vi desværre bolden lidt for meget til ØB. Der kommer ikke meget spil, men lange bolde hvor vi bliver taget på at blive lidt for boldfikseret i stedet for at holde øje med vores mand.
Det sidste kvarter er hvor det går lidt galt, vi lukker 3 mål ind på 3 minutter, og er nu bagud med 3 med 7 minutter igen og bliver nødt til at finde genstartknappen og prøve at spille med samme ro på bolden som første halvleg.
Vi æder os 2 mål tilbage i kampen og spiller med en voldsom energi til sidst med tro på tingene men bliver også lidt for stresset og høvler for mange bolde op gennem midten som modstanderen erobrer.
Den tætte kamp ender 8-9 i ØB’s favør.
Drengene bliver rost for deres mod i spillet og deres stærke genpres. Men får en øjenåbner omkring at der skal være mere idé i vores spil. Vi havde til tider stærkt genpres men så vidste vi ikke hvad vi så skulle gøre med bolden.