Menu

Flot sejr og godt spil af U11 lørdag i Ådalen

image
Jesper Eriksen
15. maj 2017 kl. 07:56
Lørdag formiddag stod den på kamp for U11 A-1 mod Jelling.

Jelling trænes af den tidligere OB superliga spiller Steen Pettersson, og på trods af at holdet er rimeligt nyt sammensat, så består det af nogle af de bedste spillere fra henholdsvis Middelfart, VB og Bredballe.

 

Jelling har allerede bemærket sig ved at vinde Golden League Kvalifikations stævnet for nogle uger siden, og har allerede efter den første runde i Golden League, spillet sig på i Guld - og må forventes at ende i Platin inden længe. Det var derfor en kompetent og tændt modstander som skulle have testet deres niveau af mod vores OB drenge.

 

13 OB spillere var udtaget, og der var aftalt at spille 3 x 25 min.  så der var mulighed for masser af spilletid til alle.

 

OB lagde stærkt ud i 1. halvleg, og fik spillet bolden rigtigt fint rundt i et mix af tålmodig boldomgang samt direkte spil. OB kom frem til rigtig mange chancer men desværre blev det kun til en enkelt mål, således af 1. halvleg endte 1-0 til OB - ligesom der blev overladt lidt for meget initiativ til Jelling i de sidste 5 minutter af 1 halvleg.

 

I 2. halvleg fik OB hurtigt sat sig på spillet, og der blev vist mange flotte opspil og fine detaljer i en halvleg hvor OB dominerede totalt og ikke overlod meget til modstanderen. Der blev vist rigtigt flot kombinationspil op igennem kæderne, samt direkte spil og beslutsomhed på den sidste tredjedel af banen. -   2. halvleg endte med overbevisende 3-0 til OB.

 

I 3. halvleg fortsatte OB de flotte takter, omend man må tage hatten af for modstanderen som aldrig gav op, og blev ved med at udfordre OB drengene med højt pres, og intensitet i duellerne, så OB fik aldrig lov til at slappe af. Igen blev der spillet flot kombinationspil fra OB side, og det er tydeligt at den base som der er arbejdet hårdt med gennem snart et års tid, virkelig begynder at sidde på rygmarven hos drengene, og hvor bundniveauet virkelig er hævet for holdet som helhed.  -   3. halvleg endte med 3-1 til OB.

 

OB kunne således trække sig ud af opgøre med en samlet sejr på 7-1 efter en flot og overbevisende indsats, som lover godt inden holdet drager til stor turnering i Frankrig i næste weekend, hvor holdet starter med at møde selveste JUVENTUS i den første kamp og hvor også AC MIlan, Arsenal, Benfica og mange andre storhold også deltager.

 

Kampfakta:

 

1-0  -  Hjalte Christensen

2-0  -  Nikolai Veilbæk Andersen  (Assist Elvar Ørn Pedersen)

3-0  -  Nicolai Hein  (Assist Nikolai Veilbæk Andersen)

4-0  -  Nicolaj Juel  (Niccolai Hein)

5-0  -  Baran Calliskan  (Assist Nikolai Veilbæk Andersen) 

5-1  -  ukendt spiller

6-1  -  Nikolai Veilbæk Andersen

7-1  -  Lauge Carstensen (Assist Nikolai Veilbæk Andersen)

 

U11 trænerteamet/Jan Hougaard

 

Luk