GFA, AGF og Marienlyst på besøg

OB U10 A til stævne med GFA, AGF og Marienlyst.
Gentofte Fodboldakademi, AGF og Marienlyst kom søndag middag forbi Ådalen til U10-stævne.
Spilformation
8v8 og 2x25 minutter mod alle hold.
Det var en dag, der bød på masser af udvikling og god matchning.
OB-GFA
I den første kamp møder vi et supergodt Gentofte-hold, som spiller hurtigt med få berøringer. Derfor overspiller de os i 1. halvleg og går fortjent til pause med en føring.
I pausen får vi justeret vores pres og positionering, og vi kommer aggressivt og fremadrettet ud og stresser GFA højt på banen.
Det resulterer i mål, og anden halvleg blev spillet på vores præmisser.
En super god kamp, der ender uafgjort, som var et fair resultat.
OB-AGF
AGF var dagens næste modstander. Vi kommer en smule sløvt ud og sidder ikke tæt de første 10 minutter. Det får vi rettet op på og viser os som et super hold.
I pausen snakker vi om, at vi skal gøre alt på 100%, hvis vi vil have overtaget i kampen. I perioder i anden halvleg falder vi lidt i intensitet, men alt i alt er det en god OB-indsats, og drengene kan gå fra banen med en sejr.
OB-Marienlyst
Det blev en kamp som OB sad på fra start til slut.
Kampen ender med en stor OB-sejr, og der blev trænet spilvendinger og spil på få berøringer.
Stor ros drengene for at vise OB DNA gennem hele dagen. Det var 11 drenge, som gav alt på banen uanset modstander, stilling og position på banen. Det er en fornøjelse at være vidne til den ihærdighed og fodboldglæde, der skinner igennem sådan en søndag eftermiddag.
Næste weekend kommer Esbjerg forbi.