Kampaften for U11

Tirsdag aften skulle A2 spille næstsidste turneringskamp med en besøg i Højby.
Referat
Drengene skulle tirsdag aften forsøge at følge op på den flotte præstation fra i lørdags.
Vi ved det er en modstander der godt kan lide lange bolde, så vi havde inden kampen fokus på at stresse dem med vores pres, så de ikke kunne slå de lange afleveringer. Herudover ville vi gerne kombinere hurtigt og holde på bolden, så vi kunne styre kampen.
Vi kommer fint fra start og har flere kæmpechancer efter flot kombinationsspil i Højbys felt. Alt spil foregår på deres banehalvdel, men de laver midt i halvlegen en omstilling og vi begår et frispark lige uden for eget felt, som de sparker i kassen. Det fik dog bare gutterne til at kæmpe mere og vi scorer helt fortjent lige inden pausen.
Vi taler i pausen om at have modet til at gå ind og afgøre kampen og efter flotte kombinationer i Højbys felt kommer vi foran 2-1. Herefter bliver kampen lidt rodet og Højby kæmper for udligningen. Vi har dog bunker af overtalssituationer, hvor vi bør afgøre det og det gør vi også til sidst, på et flot langskud i slutningen af halvlegen.
3-1 bliver resultatet. Super spil fra drengene og fedt de holdt modet oppe, selvom de kom ufortjent bagud. En lille reminder om, at man skal huske også at få afgjort kampene, selvom man dominerer