Kamprapport for U8 A, B og C niveau

I denne weekend har OB U8 A, B og C spillet 10 kampe, hvoraf kun én kamp er endt med nederlag. Det er en rigtig flot præstation, der vidner om den store spilleglæde, som holdene spiller med.
Weekendens stævner var en del af "Silent Weekend” konceptet, hvor drengene spillede uden instruktioner fra sidelinjen.
Det gav drengene en unik mulighed for at bruge deres egne stemme til at kommunikere på banen og hjælpe hinanden undervejs.
Konceptet er rigtig lærerigt, da det styrker drengenes evne til at læse spillet, give hinanden signaler og arbejde som et samlet hold.
Det er tydeligt, at drengene har haft stor glæde af at spille kampe og øve sig både individuelt og som hold.
Drengene spiller med selvtillid, og de har vist stor vilje til at lære og forbedre sig på alle niveauer. Vi ser frem til flere spændende kampe og fortsat udvikling.