Nederlag i Middelfart efter svær start
MG & BK - OB
(5-1)
Søndag formiddag gæstede OB Middelfart til endnu en omgang fodbold.
Kampen fik en hård begyndelse for OB, hvor presspillet ikke fungerede som ønsket, og Middelfart fik for meget plads på midtbanen.
Det udnyttede hjemmeholdet effektivt, og efter blot 14 minutter var OB bagud 3-0.
Efter den svære start vågnede OB op og begyndte at finde rytmen i spillet.
Holdet fik bedre fat i bolden og viste til tider flot kombinationsspil, som også resulterede i nogle chancer. Lige inden pausen kom belønningen, da OB fik reduceret til 3-1.
Anden halvleg blev desværre en gentagelse af første. OB kom skidt fra land og måtte hurtigt se Middelfart score to gange mere til 5-1.
Herefter fandt OB igen lidt fodfæste og kom bedre med i kampen, men uden at formå at skabe det nødvendige tryk for at ændre på resultatet.
Kampen endte dermed 5-1 til Middelfart – en kamp hvor OB må erkende, at de første minutter blev dyre, men også tage med sig, at holdet viste vilje og bedre spil i perioder.
Fokus fremad bliver at stå bedre i presset og komme hurtigere ind i kampene fra start.