Menu

OB U10 A mod Aarup søndag

image
Jesper Eriksen
09. maj 2022 kl. 07:11
Aarup gæstede Ådalen søndag formiddag til kamp i solen.

Der spilles altid nogle fede kampe mod et godt Aarup-hold, og drengene fik også at mærke fra første sekund, at hvis man ikke dækker op på den rigtige side, så bliver man straffet. 2-0 til Aarup efter fem minutter, og vi skal blive bedre til at komme ud af starthullerne i fremtiden. 

Som første halvleg skrider frem, får vi styr på markeringerne og sætter os på spillet. Vi mangler en smule i gennembrudsspillet, men går til pausen med en kneben føring. 

I pausen snakker vi om, at vi skal spille hurtigere på deres halvdel, hvis vi vil i gennembrud, og drengene tog ved lære. De første 20 min af anden halvleg er fantastisk gode, og der bliver spillet hurtigt, på få touch og med masser af bevægelse. Vi laver rigtig mange mål i den periode, og drengene fandt selv gode løsninger uden trænerhjælp. 

Vi falder en smule de sidste 10 minutter, men er stadig i kontrol og vinder kampen sikkert. 

Vi har igen lært, at vi skal være klart fra første fløjt, så vi ikke hele tiden skal jagte, men vi så også, hvor fantastisk flot fodbold der kan spilles, hvis man har mod på at øve sig og flytte sig for hinanden. 

Nu venter en træningsuge, inden turen går til Belgien i næste weekend.

Luk