OB U10 på tur til Jylland lørdag
Lørdag var vi til et stort stævne i Hørning, hvor der var nogle gode modstandere vi ikke havde mødt før, hvilket selvfølgelig altid er sjovt.
✅ Kamp 1 mod Hørning
Vi starter fint ud og spiller noget god fodbold, vi scorer nogle flotte mål, og er gode til at skabe chancer. Vi glemmer dog nogle gange at komme med hjem og forsvarer, hvilket betyder vi tit kommer i undertal i omstillingerne. Vi ender dog med at vinde kampen, da vi er gode på bolden og scorer mange flotte mål.
✅ Kamp 2 mod Kolding
Her møder vi et godt Kolding hold, som er rigtig gode på bolden. De har nogle individuelle spillere som vi har svært ved at stoppe, og derfor scorer de nogle flotte mål. Vi er ikke helt skarpe foran deres mål, og det ender desværre med at være lidt en stolpe ud kamp. Kolding starter kampen rigtig godt og kommer hurtigt foran med 2, som kampen skrider frem bliver det en mere lige kamp, men det var desværre ikke nok til at slå et Kolding hold som ender med at vinde hele turneringen.
✅ Kamp 3 mod Søften
Her starter vi rigtig godt, og vi spiller nok dagens bedste kamp, vi er rigtig skarpe i vores pres, hvor vi skaber rigtig mange chancer på at erobre bolden højt oppe på banen. Vi er dog ikke helt skarpe foran mål, men eftersom vi skaber så meget som vi gør, så scorer vi også et par flotte mål. Fortjent OB sejr.
✅ Kamp 4 mod Hørning U11
Her spiller vi dagen suverænt dårligste kamp, og vi kommer overhovedet ikke ud med det samme udtryk som fra kampen før. Vi er langsomme på bolden, og laver mange sjuskede fejl, som koster mål. Det var en kamp til glemmebogen, og derfor ender vi med at skulle spille Europa League slutspil istedet for Champions League slutspil.
✅ Kamp 5 mod Hørning U11
Vi skulle igen møde Hørning U11, som vi lige havde spillet rigtig dårligt i mod.
Derfor snakker vi om at komme ud med den rigtige energi, og være langt hurtigere på bolden mod et hold der ikke går så højt op og presser.
Dette resulterer også i en OB sejr efter et langt bedre udtryk, og fin spil på bolden.
✅ Kamp 6 mod HEI
Vi slutter af med at spille mod HEI, her kommer vi også blæsende fra starter, og scorer hurtigt et par gode mål. Dette resulterer i at vi har et godt momentum igennem hele kampen, og ender med at vinde den stort.
Alt i alt en super fed dag, hvor vi mødte nogle hold vi ikke har spillet mod før. Der var op og nedture, men vi ender med at vinde Europa league spillet, hvilket var super flot at drengene.