OB U11 deltager i international turnering i Holland

OB’s U11-hold tager i slutningen af maj til en spændende international oplevelse, når de deltager i U11 International Tournament i Oldenzaal, Holland.
Puljen, som de stribede er havnet i, byder på stærk og attraktiv modstand fra hele Europa:
- RKSV NEO
- AZ Alkmaar
- Royal Antwerp Football Club
- FC Schalke 04
- A.A. Gent
- Rangers F.C.
Der venter OB-drengene en stor opgave mod så stærke klubber, men også en fantastisk mulighed for at måle sig med nogle af de bedste hold i Europa i årgangen.
12 spillere og 4 trænere/ledere tager tidligt fredag morgen den 30. maj afsted mod Holland – klar til at repræsentere OB og dansk fodbold på fornem vis.