Onsdags opgør mod Aarup U11

U11M
OB – Aarup 7-0 (5-0)
Tilskuer 90
Onsdag aften gæstede Aarup Ådalen til kamp, udeholdet havde inden kampen vist lovende takter de seneste kampe – så der var lagt op til en spændende kamp
Vi havde følgende fokuspunkter for kampen:
Defensivt:
- Stå kompakt
- Sideforskydning
Offensivt:
- Vurdere om der skulle gås i gennembrud eller laves spilvending
- Vurdere om der skulle spilles hurtigt eller udfordres
Vi kommer flot fra starten og sætter os hurtigt på kampen. Vi er gode til at vurdere, hvad vi skal gøre med bolden, og vi scorer flere flotte mål som følge af godt gennembrudsspil og rigtige beslutninger af den enkelte spiller. Det er generelt en rigtig flot halvleg, hvor vi er skarpe, og derfor fører vi også sikkert ved pausen.
I pausen snakker vi om at fortsætte og ikke stille os tilfredse med én god halvleg.
2. halvleg bærer også præg af en tung OB-dominans, og vi laver et par flotte mål og har godt styr på kampen. Halvlegen er dog ikke på niveau med den flotte første halvleg. Flere gange er vi for langsomme med bolden og bruger for mange berøringer. Men alt i alt er der tale om en god kamp, som ender med en sikker OB-sejr.
Trænerteamet og spillere vil gerne takke for den flotte opbakning til kampen.