Så er sæsonen skudt i gang!

D. 26 august havde OB's U10 drenge første A-stævne på hjemmebane.
Dagen startede desværre med et ærgerligt nederlag, hvor drengene viser god arbejdsmoral i 2. Halvleg, hvor de næsten æder B1909's 4-0 føring op. Kampen ender 3-4 til holdet fra Gillestedvej.
Næste kamp var imod det ny oprykket hold fra Langeskov IF. Det var i dagens kamp tydeligt, at se forskellen på et erfarent A-hold og et nyt. Stor ros til Langeskov for deres hårde arbejde og sammenhold! Her er ender det med 3-1 sejr til OB.
Så kommer dagens vel nok mest ventet kamp. OB drengene ønskede revanche og sejr efter nederlag til S.f.B i Golden League sidste weekend. Det var en god kamp og flot spil fra begge sidder, selvom der til tider blev gået til stålet. Her viser OB igen god arbejdsmoral og sammenhold og udligner til 1-1 kort før tid, som også bliver kampens resultat.
Dagens sidste kamp blev en rodet affære mod drengene fra Nyborg! OB kommer foran med 3-0, bl.a. på et flot udført saksespark af Alexander!!! Det bliver dog et skydetelt mod OB målet til sidst, og kampen ender 3-2 til de stribede drenge.
Alt i alt en flot indsats i sæsonens første 5mands stævne!
Dagens hold var som følger: Alexander, Bastian, Christian, Hampus, Gustav, Jann og Magne.
Samtidig var deres også debut til holdets nye træner Anna.
Hos U10 ser vi frem til B-stævne i morgen (27/8), og en fuldt booket weekend d. 2-3 september. Her skal der både spilles Golden League og A- og B-stævne.