Menu

Søndag formiddag stod den på stævne

image
Jesper Eriksen
26. april 2022 kl. 05:32
U9 hos TPI

U9A stævne i TPI

Søndag morgen var der lagt op til stævne hos TPI som havde fokuspunkterne:

- Sprinte i pres

- Spil ud af pres

 

MG & BK vs OB (3-4)

Vi starter rigtig fornuftigt ud og får hurtigt lagt et tungt pres på Middelfarts bagerste spillere som ikke kunne spille sig udenom os i store dele af første halvleg.

I anden halvleg lader vi dog Middelfart sidde på spillet og kan ikke rigtig få vristet bolden fra dem og de får dermed hentet tilbage og udlignet til 3-3.

Et rigtig velspillet angreb giver os dog den fortjente sejr i de døende minutter.

OB - Dalum (2) (0-1)

Den første af to kampe mod Dalum som ikke rigtig får det kampforløb som vi havde håbet på. En tidlig føring midt i første halvleg slår både pusten og dampen lidt af os og får samtidig Dalum til så småt at pakke sig ned.

I anden halvleg får vi også en god del af spillet men er bare ikke kyniske nok foran mål og mangler i flere situationer mod til at sparke på kassen.

Kampen ender med en smal Dalum sejr i en kamp som kunne have gået begge veje.

Dalum (1) - OB (3-1)

En kamp som desværre ender med samme kampbillede.

Vi kommer stærkt ud fra start og lægger et godt tryk på Dalums bagerste som de ikke rigtig kan spille sig ud af. Vi kommer fortjent foran med 1-0 til pause.

Dalum får dog uheldigvis udlignet kort inden i anden halvleg på grund af manglende blik på modstanderens løb og fejl i kommunikationen.

Dette blev dog desværre dødsstødet for vores spillere som fuldstændig taber resten af kampen på gulvet. Vi glemmer vores sammenhold og vores OB-DNA som kunne have løftet os og komme tilbage.

Luk