Søndag var TPI U10 Ådalen med 2 hold
Rammen var Sydbank Arena - da alle øvrige baner var fyldt op af Christian Eriksen - og det så ikke ud til at betyde noget - format og kulisse var super
OB A mod TPI A
Det var tydeligt at mærke at begge hold lige skulle vænne sig til et nyt format, da begge hold aldrig havde prøvet det før.
Derfor var kampen lidt rodet i starten, og ingen af holdene var supergode til at udnytte banen bredde og dybde. Som kampen skrider frem, bliver OB bedre til det, og vi er rigtig gode til at spille i rum. Vi scorer mange flotte mål både supergode individuelle præstationer, men også på flotte opspil hvor vi er gode til at spille med hinanden.
Vores pres er rigtig godt i dag, og drengene havde selv fået til opgave og løse det inden på banen, og snakke sammen om hvem der skulle presse hvor. Her havde vi et par spillere der virkelig tog ansvar, hvilket var megafedt at se.
Alt i alt en fed kamp i et nyt format, hvor drengene var supergode til at øve sig. Kampen ender i en fortjent OB-sejr.
OB B/C mod TPI B/C
Her starter kampen igen lidt rodet, og drenge klumper meget inde på banen.
Her er det TPI som spiller en rigtig flot kamp, og at gode til at presse.
OB har generelt i den her kamp meget svært ved at spille sig ud af fase 1, dette skyldes nok at vi ikke er gode nok til det, og vi møder et godt TPI hold.
De gange vi får spillet os ud af presset, så får vi skabt nogle fine chancer, og vi spiller klart bedst når vi spiller direkte.
TPI vinder denne kamp helt fortjent.