Menu

U10B i 8v8 test/U10A mod S.f.B.

image
Jesper Eriksen
02. marts 2020 kl. 06:37
2 hold I action på hjemmebane i weekenden

U10B træningskamp mod Næsby

Lørdag skulle vi prøve os selv af i en 8-mandskamp, som var blevet aftalt med Næsby

Vi spillede 3*20 minutter, hvor vi fokuserede på positionering. Vi havde det svært gennem hele kampen, hvor vi blev presset tilbage af et velspillende Næsby hold

 

Dele af kampen spillede vi os frem til store chancer. Kampen endte 1-10 til Næsby, og vores spil blev bedre for hver halvleg.

 

Mange af målene kom efter vores udspark og målmandsspark. Det var en kamp med stor energi og fight.

 

Positioneringerne blev ligeledes bedre og bedre.

 

Så alt i alt en fin først kamp på en større bane.

U10A træningskamp mod Svendborg (3x25)

Søndag klokken 10 var vi klar til at sætte gang i en kamp, hvor det handlede om at holde bolden langs jorden pga den hårde sidevind.

Første halvleg er tæt, og går meget frem og tilbage. Vi får ikke sat spillet på deres banehalvdel, og vi giver store chancer væk, som også resulterer i mål. Mener vi er foran 3-1 til pause, samt et underkendt mål til Svendborg, som vi på trænersiden var enige om var inde over stregen.

Anden halvleg fungerer vores spil bedre, men personlige fejl koster i egen ende, hvilket giver 2 mål til Svendborg. Drengene skaber flere chancer, men mangler den sidste kvalitet foran kassen, og skyder på mål for at skyde, ikke for at score. Derudover har vi rigtig mange afleveringer uden modtager, ligesom vi havde det i første halvleg. 6-3 efter anden halvleg.

Tredje halvleg er vores, hvor Svendborg kun har ganske få chancer. Vi scorer 6 mål, hvor drengene fra Sydfyn desværre var løbet tør for energi. Kampen ender 12-3 (12-4 hvis det er helt rigtigt) i vores favør.

 

Vi arbejder rigtig meget på at alle afleveringer har en modtager, lave offensive løb for hinanden og at stå tæt på modstanderen. Jo længe kampen skred frem, desto mere lykkedes vores spil. Dog laver vi personlige fejl i det defensive, som koster dyrt.

Derudover forsøgte vi os med nye positioner til flere af vores spillere, hvilket skabte lidt forvirring, og det krævede tid at tilpasse sig den nye position. Dette resulterede i manglende bredde, og vores spil bliver de første 2 halvlege for smalt og for direkte. Dog var det fantastisk at se drengene omstille sig hurtigt, og have mod og lyst til at prøve forskellige konstellationer.

 

Luk