U11- Holland

Efter at have lidt en hård og uretfærdigt exit efter straffesparks konkurrence lørdag, var det spændende om drengene kunne rejse sig og være klar til den afsluttende mini-turnering søndag formiddag, hvor der skulle spilles mod 2 Hollandske akademi/talenthold.
Drengene gjorde dog al tvivl til skamme, og diskede op med det bedste fodbold i hele weekenden, og det endda mod modstandere som var markant bedre end lørdagens modstandere.
Første kamp sluttede ufortjent 2-2 - her havde drengene helt klart fortjent en sejr, men indkasserede desværre et mål kort før tid.
I anden kamp satte drengene tingene på plads og med flotte kombinationer, direkte spil og højt pres, sluttede de turen af med en sikker 4-0 sejr.
Såvel trænere som spillere kommer hjem med blandede følelser. På den ene side skuffelsen over ikke at afgøre tingene i lørdagens afgørende kamp, mod et hold som vi burde have slået, og hvor vi så ender med at tabe kampen i straffesparks konkurrence hvilket var helt unødvendigt. På den ande side så var turen endnu en erfaring for drengene ift at spille disse de her korte og intense kampe i udenlandet, hvor der tillades meget hårdt spil, som drengene er nødt til at forholde sig til.
Alle implicerede (drenge, trænere og forældre) står med den følelse at drengene sagtens kunne have stået i den finale og fået den oplevelse det var at gå ind til Champions League "hymnen" - men sådan kan fodbold være så kold og kynisk.
Når det er sagt, så har drengene endnu engang vist, hvor meget de har flyttet sig ift disse udenlandske ture, herunder at holde fokus på fodbolden, spise og sove godt og rigtig, og sidst men ikke mindst at bruge fritiden fornuftigt ift at hvile og slappe af mellem kampene.
Vi ser derfor frem til at næste måneds stævne i Lille/Frankrig hvor modstanderne hedder AC Milan, Juventus, Arsenal, Benfica og mange flere.