U11 på tur til Sydfyn

Søndag formiddag gik turen til Svendborg for U11-drengene.
Dagens fokuspunkter:
Offensivt:
- Forberedelse inden boldmodtagelse
- Mod til at spille på få berøringer
Defensivt:
- Gøre banen smal
- Finde den rigtige presafstand
Vi kommer godt og energisk ud og i løbet af kort tid kommer vi foran med tre mål, der gør, at Svendborg sætter en ekstra mand ind. Her får vi god mening for at stille os i mellemrummene på modstanderen og øve vores presspil.
Vi spiller en rigtig god første halvleg, hvor bolden hele tiden bliver flyttet, og vi ikke giver noget væk, fordi vi er aggressive i genpres og skarpe i markeringerne. Derfor går vi også til pausen med en stor føring.
I pausen snakker vi om, at det er vigtigt, vi bliver ved med at koncentrere os og holde os selv oppe på dagens fokuspunkter.
Anden halvleg er også på et højt niveau, og vi laver rigtig mange mål, fordi vi spiller hurtigt med bolden og spiller bredt for dernæst at spille ind i mellemrummene. Dertil er vi meget energiske i presspillet og kan stjæle bolden højt på Svendborgs halvdel.
Drengene skal have stor ros for at være koncentrerede hele kampen igennem, og de blev ved med at køre på. Det var en fornøjelse at se.
Kampen ender med en stor OB-sejr.