Menu

U12 med alle i aktion

image
Jesper Eriksen
05. september 2022 kl. 07:13
4 hold i aktion denne weekend

U12 C fik besøg af Langeskov IF lørdag formiddag.

Dagens fokus var sammenspil og returløb.

Det må man sige at vi kommer godt fra start og er meget aggressive i vores pres. Fornøjelse at se på, da det var ikke del af dagens fokus.

Drengene er meget gode til at se muligheder og spille hinanden, finder løsninger, som resultater i mange mål.

Drengene holder også vores aftale om spil og at se muligheder til at spille bolden videre. Vi er klart det bedre hold på banen og har bolden mere. De var rolig på bold og ikke panik når i boldbesiddelse.

Til sidst i første halvleg begynder vi at fejle lidt med afleveringer.

I pausen følger vi op på at man skal huske aftaler og returløb som også halter lidt i de sidste minutter i første halvleg.

Vi kommer igen aggressive fra start og vinder mange dueller, samt erobrer mange bolde, ved at læse modstanders spil.

Alt i alt god kamp og alle spillere yder og kæmper. Stort ros til drengene.

 

U12 A hjemme mod Svendborg:

I dag leverede drengene sæsonens hidtil bedste præstation hjemme mod et rigtig stærkt Svendborg-mandskab!

Vi får virkelig pasningsspillet til at køre og selvom kampen bølger frem og tilbage, så står vi stærkt i nærkampene og placerer os rigtig godt på banen hele kampen.

Der ender 5-1 til os i en utroligt velspillet kamp fra begge sider.

 

U12M ude mod Tarup/Paarup IF

I sidste weekends kamp mod Middelfart havde vi svært ved at spille bolden ud ved målspark og det blev derfor til mange lange udspark. Derfor var første fokuspunkt at turde netop dette. Drengene lykkedes med denne opgave, da de viste modet til at turde og samtidig viste evnen til at gøre det med succes. Absolut noget der kan bygges videre på i de kommende kampe.

Andet fokuspunkt var afslutninger med præcision fremfor kraft. Mod Middelfart kom vi til mange afslutninger, men for mange uden præcision. Chancerne i dag var ikke af samme antal som mod Middelfart, men dem vi kom til, manglede stadig præcision. Det er både trænere og spillere opmærksomme på og noget vi tager os på træningsbanen.

Det sidste fokuspunkt stod spillerne selv for. Opmærksomheden på at det ville blive en svær opgave var til stede. Vigtigheden i at bibeholde en positiv attitude blev italesat og bortset fra nogle enkelte naturlige frustrationer levede spillerne op til dette.

Vi ser frem til en nye træningsuge i Ådalen…….

 

U12B ude mod Kværndrup

Det blev til et nederlag denne weekend

Kampreferat følger

Luk