U12A – Stærk indsats mod OKS

Lørdag var vores U12A-drenge på besøg hos OKS, og det blev en kamp, hvor striberne fra OB satte sig tungt på begivenhederne fra første fløjt.
Allerede efter fem minutter havde vi lukket kampen med en føring på 4-0, og resten af opgøret blev spillet på vores præmisser.
Fokus for kampen var tydeligt: Spil med OB-DNA – højt pres, mod og masser af udfordringer én mod én.
Spillerne leverede en stærk indsats og eksekverede næsten til perfektion.
Undervejs blev der eksperimenteret med uvante positioner, så spillerne kunne udvikle nye sider af deres spil.
En rigtig dejlig lørdag med flot spil og god OB-energi hele vejen rundt.
Kampen sluttede med en overbevisende sejr
Tak til OKS for kampen!