U7 i OKS og Otterup

Fælles fokus
Endnu en weekend med masser af U7-kampe på programmet. To hold på besøg i OKS og to hold i Otterup.
I denne weekend forsøgte vi med fælles fokuspunkter for alle fire hold.
Offensivt at boldholder vurderer om han skal drible, aflevere eller afslutte.
Defensivt at huske tilbageløb.
Det er lidt svært at huske under kampene, men til gengæld er drengene rigtig gode til at sætte ord på fokuspunkterne før stævnestart og mellem kampene. Det er trods alt et godt udgangspunkt og noget vi kan arbejde videre med.
Som altid masser af glæde og gåpåmod hos spillerne.