Menu

U8 drengene godt i gang

image
Jesper Eriksen
02. april 2017 kl. 07:30

U8 havde 2 hold i aktion i Ådalen lørdag

U8A

En dejlig forårsdag i OB med stævner for A og C.
A skulle lige igang, og det tog noget tid, men så kom da der også gang i drengene.
Første kamp mod OKS tabte vi 1-4 selvom vi spillede bedst med gode pasninger til hinanden gode tacklinger, men mål det kunne vi ikke score indtil det første mål endelig kom. Da var vi desværre så meget bagud at OKS føring ikke kunne hentes.

Nå men revanche må vi have næste gang.
Anden kamp mod Marienlyst kom vi også bagud 1-3 men så kom vi stærkt tilbage og vandt 4-3. Nu var vi igang.

Næste kamp var mod det bedste U 8 hold jeg har set i år SfB. En meget intens kamp hvor spillet bølgede frem og tilbage en kamp på meget højt niveau efter U 8 standard. Svendborg var kun 5 mand og det var deres sidste kamp så trætheden må også have meldt sig hos dem. Sfb kom foran med 1-0 men vi var med i kampen og kom til chancer. I 2 halvleg udligner vi kort før tid til 1-1 fortjent og har chancer til flere mål, men det lykkedes desværre ikke. Sfb havde indtil da vundet deres kampe med 6 overskydende mål eller derover, Flot flot flot drenge jeg er pavestolt af jer.
Sidste kamp mod Dalum som vi altid har haft stort besvær med.

Men nu var der for alvor gået hul på måltørken. 4-0 til OB 3-0 ved halvleg, det var en fornøjelse at se de ting vi træner blev omsat på banen med pasninger vende spillet og tackle reglementeret.

Jeg glæder mig allerede til mandag hvor vi mødes 16.30.

 

 

 

 

 

 

U8 C1 og C2

Evaluering af U8 C1 og C2.
Først en stor tak til alle forældre, bedsteforældre og søskende, som var mødt op for at heppe på drengene denne solbeskinnede dag. Tak til de forældre, som kunne træde til, når jeg havde brug for lidt hjælp.😊💙

Drengene gjorde det fantastisk. Masser af mål. Masser af sejre. Masser af gejst og gnist. Masser af lyst til at spille fodbold.
Jeg vil ikke fremhæve enkeltpersoner, for vi vinder som ET hold. Dermed ikke sagt at jeg ikke har lagt mærke til den enkelte. Kort sagt imponerende alle drengene mig på hver deres måde.
Tak. 😊

Luk