U8 til Horst Wein stævne

Det var endnu en skøn dag fyldt med glæde, læring og masser af gode oplevelser.
U8C var i Langeskov og viste fra start en god forståelse for spillet. Deres afleveringer var præcise, og det var tydeligt, at de har arbejdet hårdt med deres teknik. En særlig stor ros for den imponerende fremgang i driblingerne – det er tydeligt, at de er blevet mere selvsikre med bolden, og det er fantastisk at se deres udvikling. De har virkelig forstået konceptet og spiller med stor entusiasme og godt humør. Det blev til 4 sejre og et nederlag.
U8B var i Tommerup og skulle lige bruge første kamp på at indstille sig på Horst Wein konceptet. De viste dog en vilje for at lære og efter en god snak samt nye fokuspunkter, kom de stærkt igen og endte med at give den gas på banen. Det er dejligt at se, hvordan de kæmper for at forbedre sig, og deres positive attitude smitter hele vejen rundt.
OB U8A var i Aarslev, hvor vi fik mulighed for at spille en årgang op på U9B pga. for få tilmeldinger i U8 A-rækken, hvilket var en rigtig god oplevelse for holdet.
De spillede helt med på banen og viste stort engagement i alle kampe.
De spillede i alt 3 kampe, hvor de opnåede 2 sejre og måtte se sig slået i én kamp. Drengene gik, som de plejer, fuldhjertet ind i duellerne mod modstanderen. Der var også eksempler på god modstand, og holdet viste, at de kan håndtere pres, hvilket er en vigtig del af deres udvikling.
Der var kontant afregning med mål til modstanderen, når vores spillere mistede bolden eller ikke lykkedes med en dribling, men drengene blev ved med at kæmpe og viste en vilje til at lære af konceptet.
Alt i alt en positiv oplevelse med Horst Wein konceptet, hvor drengene har vist stor mod, lyst til at lære og igen et godt kammeratskab på og uden for banen.