Menu

Weekend aktion var Langeskov og Kolding for U9

image
Jesper Eriksen
08. april 2025 kl. 06:27

U9B stævne i Langeskov.

Lørdag var U9 afsted til stævne i Langeskov, hvor kampprogrammet bestod af kampe mod Kerteminde (1), Kerteminde (2) og Langeskov.

Fokuspunkter:

  • Genpres - Komme med hjem
  • Afslutninger
  • Tør at udfordre

Første kamp mod Kerteminde:

Alt går efter planen i første halvleg, hvor de aftaler, vi havde lavet, blev overholdt, og vi fik det udtryk, vi ønskede.

Desværre er anden halvleg en lidt anden historie, hvor vi glemmer det arbejde, vi lavede i første halvleg.

Anden kamp mod Kerteminde:

Denne kamp går en smule bedre, men vi glemmer desværre alt for ofte at dække korrekt op og at løbe tilbage, hvilket koster os et par mål imod.

Tredje kamp mod Langeskov:

Denne kamp har lidt samme historie. Dog har vi et bedre offensivt udtryk og får både skudt flere gange på mål og er samtidig mere effektive foran mål.

Alt i alt rigtigt fint stævne og godt for drengene at komme ud og spille lidt fodbold igen!

U9A til stævne i Kolding

Søndag formiddag skulle U9’erne på tur til Kolding.

Første stævne i denne sæson på den anden side af broen.

Dagens fokuspunkter:

- Altid pres på boldholder

- At få afsluttet vores angreb

- Glæde

Vi spillede en fornuftig kamp mod Kolding IF hvor vi sætter tempoet fra start og især uden bolden presser godt i bund. Vi holdt Kolding godt i den første fase men var lidt for hullet de gange at de kom forbi. En god OB-kamp hvor vi bare blev straffet for ikke at hænge sammen i perioder.

Så mødte vi Seest som kom for fulde kanoner og blæste striberne bagover fra start. Drengene blev rost for at holde modet højt hele kampen selvom det var rigtig svært mod et godt mandskab. Men selvom vi var presset, havde vi stadig vores små glimt af succes.

Så stod den på Taulov/Skærbæk som vi har mødt før og vidste vi kan spille op med. Det gjorde drengene så sandelig også og kommer foran 3 gange i første halvleg med en hel halvleg hvor der var god sammenhæng i tingene. Anden halvleg faldt lidt fra hinanden men OB-drengene holdt stadig hovedet højt.

Sidste kamp var mod Nr. Bjert Strandhuse hvor drengene var ved at være lidt tømte så der så vi lidt flere personlige fejl mod et mandskab som vi på vores gode dage nok havde slået.

Luk