OB sejrede i iskold træningskamp

Tirsdag spillede OB 1.senior fra Albani-serien mod Boldklubben Chang fra Serie 1. I arktiske temperaturer fik de få fremmøde både røde kinder og kolde tæer. Heldigvis bød holdene os på 5 mål til at lune os på.
Første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor begge viste deres styrker i offensiven. OB med mange gode omstillinger via hurtige fødder og spil med bolden. Chang brugte deres større fysik i spil til at erobre bolde centralt for at omstille hurtigt mod mål. Lasse Grønholt scorede til 1-0 efter en omstilling, hvorefter Chang nr. 15 med flot langskud udlignede. Lige før pausefløjt scorede Marcus Astrup efter hjørnespark.
Anden halvleg bød på en del udskiftninger, da begge hold havde hele deres trupper med. Dette bevirkede, at OB fik endnu flere hurtige fødder på midtbanen, og kunne spille sig fri af dueller. Chang fik dog først udlignet til 2-2 på straffespark efter endnu en omstilling resulterede i et straffespark.
Herefter viste OB, at kondien var bedre, og at de hurtige fødder trættede de tungere spillere fra Chang. OB satte sig på kampen, og med en sand perle udlignede Frederik Pedersen. Et elegant lob over målmanden fra 20 meter ser man sjældent smukkere. Kampen endte 3-2 og begge hold kan helt sikkert tage flere gode indtryk med videre i deres forberedelser.
I weekenden spiller Albaniserien søndag kl. 13.00 mod Fjordager, og Serie 2 spiller søndag kl. 17.30 mod Højby
Skulle du have lyst til at prøvetræne hos OB så kontakt:
- Træner for OB Albaniserien: Søren - mobil 2220 0532
- Træner for OB Serie 2: Preben - mobil 2077 6577