Begge U19 hold har været i aktion

Fredag 6. juni
U19 Liga 2
BBB – OB 4-3 (2-2)
Vi spillede fredag ude mod BBB.
En kamp hvor vi virkelig ønskede revanche på efter det tætte nederlag til dem i Ådalen.
Vi havde fokus på at samle os selv op til det vi viste i Oure, og være bedre end det vi viste mod Aarslev hjemme i sidste spillerunde.
Arbejd mere sammen, snak mere sammen, og arbejd for hinanden.
Kampen starter intenst og vi falder lidt på hælene af BBB's offensive sats, hvor vi desværre reagere for meget på det og ender med at stå for meget i defensiv og kommer til at mangle støtten i de offensive situationer vi kommer frem til.
Men som kampen skrider frem finder vi mulighederne og scorer efter 15 min til 0-1. Herfra øger BBB intensiteten og scorer i løbet af halvlegen 2 mål, men hvor vi udligner flot til 2-2 ved halvlegen.
I anden halvleg falder begge trupper lidt i intensitet.
Vi får dog skabt en masse fine situationer, men fejlkommunikationer og manglende koncentration gør vi ikke får os frem til de chancer vi vil og heller ikke tager dem vi får.
Midt i anden halvleg sker der også det at vores kaptajn må udgå med en ankel der gik helt ud af led dette endte med en mindre balance i truppen, og skaden satte sig også lidt på mentaliteten.
Kampen ender 4-3, trods vi spiller en overordnet fornuftig kamp, men kvaliteten og den større sult manglede vi i for mange momenter, og det koster os kampen.
Torsdag 5. juni - 2025
U19 Liga 3
Aarup BK – OB 1-1
Vi skulle en tur til Aarup og efter et nederlag på 2-6 i Ådalen havde vi en revanche for øje.
Fokuspunktet til kampen var “spil simpel fodbold”.
Vi kommer godt fra start og vi spillede ekstrem flot fodbold, fordi vi holder det simpelt!
Vi kører dem rundt i 70 minutter med mange gode skud, blandt andet to langskud på stolpen og et frisk spark på overliggeren.
Efter 75 minutter får Aarup dog den ene chance de skulle bruge og bringer sig i front 1-0.
Drengene bevarer gejsten og tror virkelig på sagerne og i 82 minut der scorer vi til 1-1. Herefter trænger vi os igen på, men lykkedes ikke med det sidst og kampen ender derfor 1-1.
Vi lykkedes med missionen om at få revanchen, vi kunne dog have fået alle 3 point hvis marginalerne havde været på vores side.