Bogense gæstede Ådalen med U14

Boldklubben fra Bogense gæstede søndag Ådalen i vores femte træningskamp forinden turneringsstart i april.
Vi kender Bogense godt, og vi forventede to løbestærke angribere, så vi skulle sætte vores bagerste kæde korrekt op.
Første halvleg blev en lige og intens halvleg uden mål, men trænerteamet mener dog, at vi ser bedst ud. Vi satte for dagen, at vi skulle fortsætte med vores aggressive presspil, hvilket lykkedes rigtig godt. Vi brænder dog for mange chancer, og vi er slet ikke kyniske nok. Et hårdt og slidende arbejde, som ikke giver en gulerod i den anden ende.
Anden halvleg starter på samme måde, men vi prøver dog at teste af med nye spillere og rykke rundt på faste pladser. Det giver dog ikke den lyd vi måske havde forventet. Bogense fanger os på sengen, og udnytter deres chance. Vi er i en periode i anden halvleg, hvor vi ser rigtig skidt ud. To scoringer på 10 minutter til modstanderen, og så var vi ligesom bagud. Kæmpe mavepuster, og det ser lidt håbløst ud.
Men så sker det, som gør, at vi elsker fodbold. Drengen hiver sig selv op og skyder brystet frem, og det giver os to scoringer. Vi arbejder rigtig hårdt for det her, og det betaler sig.
Kampen er lige igen, og nu går vi efter sejren. Kampen når mod vejs ende, og det ligner mere og mere en uafgjort kamp, hvilket vi egentlig til sidst ser som godkendt. Der sker så det, som altid sker for os.
Vi forærer modstanderen et mål i det sidste minut ved en fejlaflevering fra vores ene CB, og så scorer Bogense. Dommeren fløjter af blot et sekund efter, og det blev en lidt flad fornemmelse efterfølgende.
Kampen ender 2-3 til Bogense.
Drengene havde på mange parameter spillet en godkendt kamp, og vi lykkedes med vores presspil i hele kampen. Vi er bare ikke skarpe nok foran kassen. Vi lærer af det og arbejder videre. Stadig en godkendt præstation herfra og et misvisende resultat