Hjemme nederlag til U13 liga 3

image
Jesper Eriksen
13. april 2025 kl. 14:34

U13 Liga 3

OB 0 - 1 BBB/SB (0-0).

 

Aftaler til kampen:

- Turde spille med bolden

- Spille hurtigt

- Gå i højt pres

 

  1. Halvleg starter med et rigtig godt pres fra gæsterne, hvor vi ikke får meget tid til at spille med bolden. Alligevel bliver vi ved med at spille fodbold og får flere gange også spillet os ud af presset.

De helt store chancer kom der dog ikke før efter omkring 20 minutter, hvor gæsterne har et godt spark på overlæggeren, men ind går bolden ikke. Vi får heller ikke udnyttet vores spil og chancer i den anden ende, så vi går målløse til halvlegen.

0-0 ved halvlegen.

  1. Halvleg er vi endnu bedre med. Vi får lavet en rotation på holdet, så vi får skabt et overtal på midtbanen og det giver os flere lige ved og næsten chancer + en friløber og en anden chance vi nok burde have omsat, men som gæsternes målmand flot redder.

Gæsterne får dog også skabt deres chancer, hvor et par store redninger fra Krogh i målet gør at vi ikke kommer bagud.

Desværre var det ikke nok, da BBB/SB scorer til 0-1 på et hjørnespark efter 58 minutter, hvilket også bliver kampens slutresultat.

Ærgerligt at tabe 0-1 så sent i kampen, men drengene får kun ros for at steppe op og virkelig kæmpe til det sidste.

Vi lykkes fint med vores fokuspunkter, hvor især vores pres tvinger gæsterne til at spille på lange bolde, så ros til drengene.

Vi er oppe mod et rigtig godt hold, som sidste sæson blev nummer 2 i Liga 3, mens vi kun selv lige er rykket op, så kæmpe cadeau til drengene for indsatsen og for at blive ved med at spille fodbold.

Med lidt mere skarphed kunne vi også selv være kommet foran i kampen, men som sådan var resultatet fair nok.

MOTM: Krogh med flere flotte redninger i målet

Luk