OB U15 Liga 3, Øens Hold Cup
Lørdag spillede OB U15 Liga 3 to kampe til Øens Hold Cup i Otterup.
OB -VRI 2-0 (1-0)
Dagens første modstander var VRI fra Jylland. Inden kampen kunne vi se at det var en modstander med en masse fysik, som vi skulle ind og matche.
De første 5-7 minutter kommer VRI med et massivt pres, men vi formår at håndtere det rigtig fint og de går hurtigt efterfølgende ned i kadence.
Vi sidder på ALT og styrer kampen i fuld kontrol. Vi flytter bolden godt rundt og er tålmodige indtil der opstår huller vi kan bryde igennem.
Vi scorer sent inde i 1. halvleg. Et flot spark på kanten af feltet gør at vi går til pause foran 1-0, men står med følelsen af at vi burde have mere.
- halvleg er lidt en gentagelse af første halvleg.
Bortset fra at modstanderen virker tom for energi.
De har bolden meget få gange på vores halvdel.
Igen er vi i kontrol og scorer midt i halvlegen til 2-0.
Dette bliver kampens resultat.
Alt i alt en rigtig flot indsats af gutterne, men vi sidder stadig tilbage med følelsen af at vi kunne have vundet større.
OB - Tåstrup 8-2 (3-2)
Dagens anden og sidste kamp var mod Taastrup U14.
Igen en modstander, som vi ikke havde kendskab til.
Planen var dog den samme, vi skulle ind og styre kampen.
Vi scorer rimelig tidligt i 1. halvleg til både 1,2 og 3-0 og vi mærker hurtigt at det er en modstander, som vi er overlegne.
Dog laver vi nogle ret hektiske fejl, som gør at Taastrup kan reducere til 3-1 og 3-2. Det er nogle fejl, som vi burde kunne undgå så vi snakker i pausen derfor om, at vi defensivt bliver nødt til at stemple ind i kampen og være fysiske i duellerne.
Ellers har vores boldomgang været godkendt. Anden halvleg går i gang og vi er hurtigt dominerende igen.
Vi kommer til mange chancer og får lukket ned for modstanderen. Det meste foregår på Taastrups banehalvdel med os på bolden. Vi scorer yderligere 4 mål i anden halvleg og kampen slutter derfor 8-2 til os.
Vi spillede nogle rigtig gode kampe og gennemgående for begge kampe var, at det var en holdindsats der gjorde at vi vandt.
Vi lod det ikke være op til enkeltmandspræstationer at afgøre kampen. Det var 2 kampe hvor vi aldrig har haft så meget boldbesiddelse og det var fedt at vi var så rolige og tålmodige på bolden.
Alt i alt en yderst godkendt indsats af drengene og selvom modstanderne måske var et par niveauer lavere, tager vi stadig en masse udvikling og erfaring med os.