Menu

Op-og ned for U14 liga 5

image
Jesper Eriksen
17. marts 2025 kl. 06:30

U14 Liga 5 - BBB/SB 2-2 (2-1)

 

Søndag fik vi besøg af BBB/SB, et hold vi altid har tætte kampe imod. 

Vi snakkede inden kampen om at vi skulle holde fokus på vores bevægelser både når vi er på bolden og når modstanderen er på bolden.

 

Kampen starter ud med OB på bolden og vi forsøger at spille den rundt hvilket resultere i et mindre pres spil mod BBB/SB målet. 

Dette giver efter kort tid pote da vores midtbane resolut sparker på mål, efter klumpspil lige uden for feltet. 1-0 til OB. 

 

BBB/SB kommer herefter mere på bolden da vi stik mod aftale begynder at drible for meget og spille bolden for langsomt rundt. 

De bliver farligere i omstillingen og efter 5 min fanger de vores forsvar højt på banen og får udlignet til 1-1.

Kampen er herefter meget lige og kort før pausefløjtet gør vi præcis det der var aftalt fra kampstart. 

Fra forsvaret bliver bolden hurtigt spillet til angrebet med få og hurtige berøringer. Slutteligt med en stikning til vores kantspiller som med et flot træk uden om målmanden, skaffer et straffe. 2-1 bliver pausestillingen.

 

2 halvleg starter meget lige, dog er BBB/SB dem der skaber de største chancer, mens OB kæmper flot og får forsvaret sig godt. 

Vi begynder at tabe pusten og derved kommer BBB/SB endnu længere frem på banen og bolden tættere på vores mål. 

Vi bliver sjældent farlige i det etablerede spil, men skaber enkelte omstillings muligheder hvor de for afværget. 

Kort før tid kommer der et langskud som daler hen over målmanden og ind i kassen. 2-2 et resultat der nok er rimeligt når vi ser på spil og chancer i anden halvleg. 

Et slukøret mandskab forlader banen, som mere havde fokus på resultatet, end hvad vi formåede at gøre godt. 

 

Vi skal arbejde vider med omstillingerne da det er her modstanderen skaber deres fleste chancer. Drengenes indstilling til fight kan der ikke siges noget negativt om.

Luk