Sejr i Assens onsdag aften

U14 Liga 5
Assens FC – OB 1-3 (1-0)
Liga 5-holdet spillede onsdag aften deres første ligakamp ude mod Assens.
Der er langt til Assens, men vejret var godt, vi skulle spille på opvisningsbanen og dommer Nicolai (han er dygtig) dømte kampen.
Kampen starter med et svagt overtag til os.
Udgangspunktet var egentlig at vi skulle presse dem højt, men i stedet bliver det en lidt uskøn kamp med mange fejlafleveringer midt på banen.
Vi kommer til et par hele og halve chancer, men det er Assens, der får scoret først på en omstilling midtvejs i en første halvleg, der ender 1 - 0.
Vi kommer bedre ud til 2. halvleg, hvor vi får sat os på spillet og får presset Assens baglæns. Med presset kommer også de åbne muligheder, som udmønter sig i 3 scoringer.
I den anden ende holder vi Assens helt fra chancer, så kampen ender med en fortjent 3 - 1-sejr efter en stærk 2. halvleg.
Alt i alt en godkendt kamp.
Vi skal fortsat arbejde med tændingen og det mentale, så vi kan levere det, der skal til for at sætte sig på modstanderne og skabe de nødvendige målchancer.