Menu

Sejr I topkampen mod Dalum

image
Jesper Eriksen
01. juni 2025 kl. 07:05

U16 Liga 3

Dalum – OB Liga 1-3 (0-1)

Lørdag middag bød på et ægte topopgør, da OB’s Liga 3-hold gæstede Dalum – nummer ét mod nummer to i rækken.

Med en sejr kunne OB drengene øge afstanden i toppen, og det var tydeligt fra første fløjt, at de var kommet med ét formål.

OB satte sig hurtigt på spillet og dominerede i boldbesiddelse gennem store dele af første halvleg. Selvom chancerne var til stede, lod målet vente på sig. Først fem minutter før pausen – i en periode hvor OB endda var i undertal – kom forløsningen, da holdet tilkæmpede sig et straffespark, som sikkert blev omsat til en 0-1 føring.

Efter pausen fortsatte OB det gode spil og fik belønning med et flot opspil, der blev udnyttet til 0-2.

Dalum fik reduceret til 1-2 15 minutter før slutfløjt på deres første rigtige chance, hvilket skabte lidt spænding i opgøret. Men OB slog hurtigt tilbage og lukkede kampen med scoringen til 1-3.

Dermed lyder status på 7 sejre ud af 7 mulige og 21 point – en stærk præstation og en vigtig sejr i toppen af rækken!

Fællesskab OB – For klubben. For byen. For altid.

 

Luk