U13 Liga 2 & 3 og 4

Liga 2
OB - Stensballe 2-1
En fed aften i klubben startede fantastisk med autografer fra Superliga-spillerne, og videre direkte til kamp mod Stensballe, som gæstede Ådalen på en sommerlun onsdag.
Fokuspunkter:
- Vi VIL have bolden!
- Vær klar i alle situationer!
- Vend spillet
- Halvleg vi er nervøse og bruger tid på at se modstanderen an. Stensballe er afventende og lader os spille den rundt. Drengene finder ud af, at vi sagtens kan spille med, men også mere til, og selvtilliden begynder at forme kampens helhed. Vi presser og modstanderen stiller en mur op foran deres mål. Vi scorer på et flot gennemspillet angreb. Stensballe kommer mere med i kampen, og scorer desværre til 1-1. Sidst i halvlegen scorer vi til 2-1 på en stikning inden om forsvaret.
- Halvleg samme udtryk. Vi spiller og spiller foran modstanderens mål, men kan ikke komme til en ordentlig afslutning. Boldbesiddelsen er 90-10 i vores favør, og da vi bliver snydt for et straffe i de sidste 10 min, vender kampen og vores målmand redder to 100 procents chancer. Heldigvis vil skæbnen, at vi fortjent hiver de 3 point hjem.
God kamp, hvor vi ser, at bredde i spillet, gør ondt på modstanderen. Vi får sat mange gode pasninger sammen.
Vi skal arbejde med løsninger foran målet. Vi klumper, og får slet ikke skudt fra distancen. Skyder vi, kan vi følge op. Vi skal være bedre til at lirke et forsvar op, som parkere bussen.
Liga 3
OB – Marienlyst 3-1
Liga 3-holdet, det tidligere A-hold, spillede i går sin første kamp i den nye sæson. Modstanderen var Marienlyst, der i sidste sæson spillede i M-rækken.
Der var derfor lagt i kakkelovnen til en varm og travl dag på kontoret.
Vi kommer under pres straks fra start af et velorganiseret og løbestærkt Marienlysthold, der også dygtigt formår at stresse og dermed bremse vores opspil. Det lykkes os dog med lige dele held og fight at undgå et tidligt føringsmål.
Som halvlegen skrider frem, kommer vi bedre med.
Vi får lidt mere saft i nærkampene og mere succes med at spille os ud af deres presspil. Vi kommer også til et par helt åbne chancer efter omstillinger og scorer et flot mål på den ene til halvlegsresultatet 1 - 0.
I 2. halvleg fortsætter vi de gode takter fra 1. halvleg, hvorfor kampen bølger frem og tilbage. Vi er igen skarpest i felterne og øger på endnu en flot scoring til 2 - 0.
Herefter begynder trætheden at melde sig, og Marienlyst sætter sig igen på begivenhederne, hvilket udmønter sig i en hurtig 2 - 1 reducering. Vi får dog ofte presset Marienlystangriberne i de afgørende øjeblikke og det tilsat en række fremragende redninger og et brændt straffe gør, at Marienlyst ikke får scoret yderligere.
I den anden ende lykkes vi med endnu en omstilling, der resulterer i et glimrende mål til slutresultatet 3 - 1 på et chiplangskud over målmandens rækkevidde.
Alt i alt en rigtig flot indsats mod en lidt stærkere modstander, hvor den berømte skarphed i felterne blev udslagsgivende.
Liga 4
OB – Marienlyst 2-1
Referat følger