Menu

Vandt lokalopgør

image
Jesper Eriksen
20. april 2026 kl. 09:26

U15 Liga 3

Dalum – OB 2-6 (2-3)

 

Vi var tændte fra start og vidste, at det kunne blive en svær opgave. 

Planen blev lagt, og det var op til drengene at løse den på banen.

 

Første halvleg startede positivt. 

Et velplaceret indlæg blev headet sikkert i mål af vores angriber, og vi kom foran. 

Dalum svarede dog hurtigt igen og fik udlignet. Kort efter var vores angriber igen i fokus, da han fremtvang et straffespark, som blev sikkert omsat til mål. 

 

Vi fortsatte det gode momentum og fik også scoret på et flot langskud. 

Lige inden pausen fik Dalum dog reduceret, så vi gik til pause foran 3-2.

 

I pausen var meldingen enkel - vi havde en god fornemmelse og vidste, at der var mere at hente. Der skulle skrues yderligere op.

 

Anden halvleg blev i høj grad spillet på OB’s præmisser. 

Vi satte Dalum under pres med mange omstillinger, som de havde svært ved at håndtere. 

I kampens sidste 20 minutter satte vi for alvor tempo på og fik sat kniven ind med tre flotte scoringer.

 

En stærk sejr under svære betingelser, hvor drengene viste god indstilling og kvalitet. Endnu tre point på kontoen og en præstation, vi kan være meget tilfredse med.

Luk